Hvad er SECONDHAND SMYKKER?

Sådan virker det

FAQ

  • Hvor gammel skal man være ?  Du skal være fyldt 15 år for at benytte vores markedsplatform
  • Kan man oprette mere end én profil ?  Nej, man må kun have én profil.
  • Hvad koster det at benytte SECONDHAND SMYKKER ? Sælger betaler 15% i gebyr af salgsprisen til SECONDHAND SMYKKER. Køber betaler ikke gebyr til SECONDHAND SMYKKER. Herudover kommer et mindre gebyr til PayPal som er et sikkert betalingssystem der skal benyttes til selve handlen.
  • Hvad hvis jeg ikke får mit smykke solgt ? Annoncen kan blive lukket efter 6 måneder og ingen gebyrer vil blive opkrævet.
  • Hvad hvis jeg fortryder min annonce ? Så længe det ikke er solgt kan du til enhver tid lukke annoncen.
  • Er der forskel om man handler med en privat eller en erhvervssælger ? Ja, specielt i.f.t. fortrydelsesret, læs mere under brugervilkår.
  • Hvordan skal varen sendes ? Forsendelsen skal kunne dokumenteres, læs mere under brugervilkår og køber betaler forsendelsen, prisen på forsendelsen bliver oplyst inden købet foretages.
  • Kan jeg købe flere smykker på en gang ? Hvis du ønsker at købe flere smykker på en gang, anbefaler vi at tage kontakt til sælgeren af smykkerne og sammen aftale samlet pris og porto på de ønskede smykker. Det er ikke muligt at samle køb på flere smykker fra forskellige sælgere, tjek derfor hvem sælger er på de enkelte smykker. 
  • Anmeldelse af sælger og købet - hvornår ? Når et køb er blevet accepteret, beder hjemmesiden dig om at give en anmeldelse af sælger og købet - du behøver dog ikke give din anmeldelse før du, som køber, står med smykket i hånden.   



Sådan virker det - Trin for trin

Tilmeld dig vores fællesskab ved at trykke på "Tilmeld" knappen, som du finder på forsiden eller i menuen. Her kan du enten tilmelde dig via Facebook eller oprette dig via email.

Din konto er nu blevet oprettet! Nu skal du bare bekræfte din email. Tjek din indbakke, find bekræftelsesinstruktionen og tryk "Bekræft email".

Sådan! Din markedsplads er nu oppe at køre og du kan oprette din annonce allerede i dag! 
For at du kan gennemføre et salg skal du tilknytte en PayPal konto. Du behøver ikke at oprette en PayPal konto, hvis du blot ønsker at købe - dette skal fravælges under købet. 

Læs hvordan du tilknytter din PayPal konto nedenfor.

Tilknyt din PayPal konto

Tilknyt din PayPal konto for at modtage direkte betalinger fra dine kunder. Tryk på dine initialer i højre hjørne og vælg trinvist følgende:

1. " Indstillinger "

2. " Betalinger "

3. " Tilknyt din PayPal konto "

Nu kan du tilknytte din PayPal konto til markedspladsen ved at logge ind. Har du ikke en PayPal konto ?
Opret med det samme ved at trykke " Opret en PayPal konto ".


PayPal guider dig igennem oprettelsen, men vær opmærksom på at du skal oprette dig som erhverv, selvom du ikke har en virksomhed. Det kræves, fordi du skal sælge en vare.

Har du allerede en PayPal konto, kan den med få klik opgraderes til en erhvervskonto.


Sådan sætter du dine smykker til salg

Klik på "Opret annonce" som du finder på forsiden.

Vælg den kategori dit smykke falder bedst ind i.

Udfyld felterne, så beskrivelserne passer perfekt til det smykke du ønsker at sælge. Det er intet krav, at alle felter skal udfyldes men husk at jo flere beskrivende ord, jo nemmere har dine potentielle kunder ved at nå frem til netop dit smykke. 
Vi har gjort det nemt og hurtigt at uploade billeder til din annonce, så kunderne har en godt visuelt billede af, hvilket smykke du har sat til salg. Når du er færdig, skal du trykke på "Gem annonce" og din annonce er nu i luften. Husk at tjekke din mail løbende, da potentielle købere kan have kommenteret din annonce med spørgsmål/købsanmodning m.m.


Gode råd




Beskrivelser af smykket:




Sølv eller guld ? Hvilken karat ?

Der skal i alle guld- og sølvsmykker, solgt og handlet i Danmark, være det man kalder lødighedsstempel og navnestempel, f.eks. 925 JaA. Dette betyder, at smykket kommer fra Jens Aagaard og er i sølv.




Har du ikke selv mod på at lægge et smykke til salg på vores markedsplads ?

Hvis du ikke selv har mod på at sætte dit smykke til salg, så kan vi måske hjælpe dig med det.

Aflever dit smykke hos os i Nørregade 1 i Køge,  så ser vi om vi kan finde en pris, tage et par billeder og hjælper dig med at oprette en paypalkonto.  Vi vejer det, kigger efter stempler og tar et par fotos mens du er i butikken og kontakter dig efterfølgende med vores bud på en salgspris. Det er alene op til dig at beslutte dig for hvilken pris du vil sælge smykket for.

Du skal selv opbevare smykket og sende det til køber når smykket er solgt.

Det koster dig 50,- pr. smykke.


Sådan køber du et smykke

Når du vil købe et smykke, skal du klikke ind på det ønskede smykkes annonce. Her vil du oftest få muligheden for at vælge at få det sendt eller afhente det selv. Når du har gjort det kan du trykke på knappen 'Køb'. 

Du kommer nu ind på en side, hvor du kan se det samlede beløb for smykket og hvor du skal acceptere transaktionsaftalen for at kunne komme videre. Det er også her, du kan skrive en besked, tilføje din mail eller telefonnummer til sælger i tilfælde af smykket skal sendes. 

Når du har accepteret transaktionsaftalen, kommer du nu videre til selve betalingssiden, hvor du skal indtaste kortoplysning samt fulde navn og adresse. Nederst bliver du spurgt, om du vil oprette en pay-pal konto, tryk nej til dette, hvis du ikke ønsker det (det er ikke nødvendigt at oprette, så længe man kun ønsker at købe smykker) og tryk betal. 

Sådan! Nu skal sælger acceptere købet og du skal ikke gøre mere, før du har modtaget din bestilling. 
Vent med at markere handlen som en succes, til du står med smykket i hånden og alt er, som det skal være. 

Du kan frit vælge, om du vil give sælger en anmeldelse eller springe det over. 

Vil du gerne købe flere smykker fra samme sælger, kontakt da sælger og få en samlet pris med forsendelse.    


God stil når du handler

Det er ikke kun varen, men også en god dialog inden og efter en handel, der giver en god oplevelse. Derfor beder vi vores besøgende om at være gode ved hinanden. Vi tror på, at misforståelser altid er til at redde ud, så begge parter bliver glade for hinanden.

Der er flere måder, du kan vise respekt på når du handler.

Byd kun seriøse bud. Er du i tvivl om du ønsker at byde på en vare, så vent til du er sikker. Det kan genere sælgeren med useriøse henvendelser, da det ofte kræver en del tid, at besvare disse.

Det er altid god stil, at svare køber/sælger tilbage. Dette gælder også, hvis du selv har stillet et spørgsmål, der er blevet svaret på.

SÅ husk at god stil og positiv fremtoning bidrager til en god oplevelse for alle parter. Hold dig endelig ikke tilbage med at komplimentere køber/sælger, hvis du er tilfreds med handlen, den fremsendte vare eller måden det er foregået på.

Vi ønsker dig en god tur rundt på vores markedsplads og held og lykke med dit næste køb eller salg.



Sidder du stadig tilbage med spørgsmål?

Find vores kontakt oplysninger i "Kontakt os" i menuen. Vi hjælper dig mere end gerne med at besvare dine spørgsmål og vi bestræber os på at melde tilbage indenfor 24 timer.